Problemer skal løses med ny tankegang

Udgivet d. 30. september 2024

Vi ikke kan løse vores problemer med den samme tankegang, som skabte dem.

Hvis ikke vi ændrer vores tankegang, kan vi blive hængende i problemer og utilpassede situationer alt for længe.

Når vi ikke trives

Jeg har på forskellige tidspunkter i min karriere oplevet at omstændighederne omkring mit ansvarsområde ændrede sig, – arbejdsopgaverne ændrede sig, – kollegaerne i stigende grad følte sig pressede, og det hele påvirkede min jobrolle, jobtilfredshed og trivsel.

Jeg følte at mine kompetencer ikke længere var de rette til rollen, at værdierne hvormed ledelsen blev bedrevet ikke længere svarede til mine, samarbejdet med andre funktionsområder begyndte at blive svært og jeg følte mig alene og at jeg ikke slog til. Jeg havde svært ved at se alternativer.

Hvis jeg havde haft en coach

Hvis jeg havde haft en coach, kunne hun have hjulpet mig med at tænke nye tanker og iværksætte små initiativer, der samlet set ville have gjort det lettere for mig at være i det svære, og også hjælpe mig med at få øje på, at jeg havde alternativer og med at arbejde hen imod en bedre situation.

Dengang havde jeg overhovedet ikke overvejet at få en Coach som samtalepartner.

Én som kunne hjælpe mig med at se tingene klart og finde frem til dét, der ville være bedre og det rigtige for mig at gøre. Én der ville være min loyale partner og være der for mig imens jeg fandt min vej igennem en proces. En der ville give mig sin tid, lyttende ører, skarpe observationer, perspektiver og spørgsmål, når jeg havde brug for det.

Jeg havde ikke overvejet, at en coach kunne være den allerbedste investering, og at mine nærmeste ville have fået en mere nærværende og ressourcefuld partner, mor og veninde.

Din loyale ”samtalepartner”

Her et par spørgsmål til din refleksion:

  • Måske kender du også til at blive hængende for længe i noget, du ikke trives i?
  • Måske er du lige nu i noget, som du ikke trives i, og har svært ved at se alternativer til?
  • Hvad kunne du rigtig godt tænke dig at prøve at have en coach til at hjælpe dig igennem?
  • Hvordan ville det være for dig at engagere en coach som partner i en af dine udfordringer?

Skriv til mig eller book 30 minutters gratis for-samtale med mig. Samtalen er helt uforpligtende.

Du kan booke den lige her